PROJEKTETS SUCCESKRITERIER - Under udarbejdelse​

Succeskriterier kan for mig opdeles i 3 hovedområder, som fremgår af figuren til højre i figur 1. Eksempler på alle 3 typer er vist herunder:

  • ​Strategiske succeskriterier er fx:
    • ​øget markedsandel
    • ​kundetilfredshed og dermed, at kunden benytter virksomheden igen?
  • ​Forretningsmæssige succeskriterier er fx:
    • ​maksimal udnyttelse af egne ressourcer og kompetencer
    • ​at levere til tiden og på budget
    • ​stabil beskæftigelse?
  • ​Succeskriterier for projektet er fx:
    • ​Gevinster opnås
    • ​Mest muligt standard
  • Tekniske succeskriterier er fx:
    • Reducere opdateringsomkostninger

    • Reducere behov for ressourcer til understøttelse

Grundlæggende vil der ikke være rigtig mange væsentlige kriterier i hver af de 3 områder, men det vigtige er som virksomhed, at vælge den prioritering der er relevant for virksomheden, således så projektledelsen og projektdeltager, ved præcis hvad prioriterings rækkefølgen er, når der skal træffes beslutninger.

Succeskriterierne skal selvfølgelig frembringes med færrest mulige ressourcer.

Figur 1.​

Figur 2​.

Figur 3.​

​Meget ofte er jeg blevet spurgt om, hvad der vil være rigtigt at måle et projekts succesrate på. De vigtigste projektmæssige succeskriterier er vist i figur 2, og de vigtigste forretningsmæssige succeskriterier er vist i figur 3.

De samme områder kan bruges til rigtigt meget ud over at måle et projekts succeskriterier.

  • ​Vurderer virksomhedens succesrate i projekter
  • ​Vurdering IT-leverandør succesrate i en branche
  • ​Sammenligne Projektmetoder på tværs af projekttyper
  • ​Sammenligne projektleder i virksomheden

Der kan med sikkerhed tænkes mange andre succeskriterier, det vigtige er, at virksomheden vælger hvilke 4-5 stykker ud af begge områder, der er vigtigste for denne. Ligeledes skal der også laves en prioriterings rækkefølge af disse, så alle er klar over, hvad der er vigtigst, hvis de kommer i situationen og skal prioritere.

Der er ikke nævnt strategiske succeskriterier, men disse kunne for eksempel være:

  • ​​Core processer på tværs af selskaber
  • ​Udvikling af nye differentieringsparameter

Til højre ses de 5 punkter, jeg har valgt at lave en generiske projektmåling på.

Det niveau som jeg har valgt at måle, er på et forholdsvist højt abstraktionsniveau, for at det skal blive simpel, og er let tilgængelig måde at måle på.

Målingen er lavet på 10 væsentlige løsninger, der er implementeret som en del af en IT-strategi, efter den model jeg arbejder med, og over de sidste 4 år.  Projekttyperne der er målt på, er af typerne af PP1, PP2, EP1 og EP2 projekter, så en god blanding af det hele. Så et meget tilfredsstillende resultat.

Til sammenligning er 4 projekter, som det fremgår af scoren, er gået meget skidt. Der kunne med sikkerhed være fundet nogen, som er gennemført efter den klassiske model, og som er forløbet bedre, men disse er et udtryk for, hvor galt det kan gå, hvis der vælges en for simpel model til et projekt, der er for kompliceret.

Figur 4​.

Figur​ 5.

​Der er et af ovennævnte succeskriterie, jeg føler en speciel trang til at dvæle ved, og det er nok den, som med sikkerhed er en del af ”top-3”, nemlig ”Estimatet” kontra hvad ender det med at koste.

De 4 områder jeg plejer at opdele investeringen efter, efter endt projekt kan ses i figur 3. Når slutresultatet skal gøres op efter endt projekt, er det kun de ekstra omkostninger, der er påløbet projektet i punkt 2, der skal medregnes. Omkostningerne i punkt 1 forventes selvfølgelig krediteret af leverandøren.

Punkt 3 og 4 skal ikke medregnes, da punkt 3 jo er et udtryk for utilstrækkelige ressourcer internt, og punkt 4 er et positivt tilvalg fra ledelsen, og så må det forventes, at businesscasen for hvert enkelt område, er opgjort selvstændigt. 

Mosgaard Consulting   /   Østre Kirkevej 30, 7400 Herning   /   Telefon: 20 85 94 31   /   E-mail: bent@mosgaard.consulting   /   CVR: 26114144