Hvis mine erfaringer passer, vil minimum 35% og helt op til 70% af disse moduler og værktøjer, der skal bruges være enten ukendte for leverandøren eller af intern karakter. Som såvel kunden som IT-leverandør skal man forstå, at IT-løsningen i sådan et projekt kun vil være et værktøj, og det er primært modulerne i de ”35-70%” som skal drive forandringen.
Den simple vej til at finde ud af hvad der skal bruges fra værktøjskassen, er f.eks. at vurdere projektets kompleksiteten og dermed få et billede af projekttypen.
Dette vil igen give en indikation af, hvor mange og hvilke moduler, der skal benyttes, for at understøtte de organisatorisk og forretningsmæssige forandring (de ”sorte” faser).
Man skal være opmærksom på, at IT-leverandøren primært har fokus på at løse den teknologiske kompleksitet, og det vil være meget usandsynligt, at de kan understøtte den de organisatorisk og forretningsmæssige forandring.
I det ideelle projekt vil såvel IT-leverandør og kunde have den samme projektmodel og referencerammen som udgangspunkt. Dette vil sjælden være tilfældet i praksis, så derfor skal man forvente i et projekt, at der også skal investeres timer i, at få IT-leverandøren opgraderet omkring både virksomhedens struktur og referencerammen.
Baseret på projekttypen har jeg et forslag til hvilke moduler, der ofte vil være relevante. Men det vil altid ændre sig i takt med, at jeg får indsigt i organisationens projekt- og procesmodenhed.