​Procesmodel (PCF)

Det er muligt på nettet at finde generiske procesmodeller (PCF) for en given branche/forretning. Basalt set er en PCF blot et værktøj, der benyttes til at skille en virksomhed ad i små dele, og på en måde så medarbejder fra operationen, forstår det.

​​

Nogle af de mest udbredte værktøjer indenfor processer er APQC og SCOR. Selve procesmodellen kaldes ofte for PCF.

En af mulighederne med en PCF er, at gøre det muligt hurtigere at lave dele scoping af i et projekt og med sikring af at alle væsentlige områder har været berørt. Men det er vigtigt at understrege, at en PCF skal suppleres med en FKR for at fuldende scopingen.

En PCF er ofte en oversigt over f.eks.:

  1. ​Processer inklusiv aktiviteter og opgaver i forretningsmodellen
  2. ​Politikker
  3. ​Strategier

Hvis man ser på det rigtige abstraktionsniveau, er der typisk mellem 150 og 250 processer i en branche, der er relevante, når man taler om IT-løsninger. Hertil kommer alle de øvrige elementer under punkt 2 og 3 overfor. Processerne deles normalt op i forretnings- og støtteprocesser.

Ikke alle relevante processer er lige vigtige. Erfaringsmæssigt arbejder jeg med en opdeling af processerne i:

  1. ​Strategiske processer, som er meget kritiske for virksomheden, og ofte er det her virksomheden ønsker at differentiere sig (Ca. 10%)
  2. ​Vertikale processer, som er processer der i branchen kræver noget specielt (Ca. 30%)
  3. ​Standardprocesser, som er processer, der typiske vil fungere identisk på tværs af brancher (Ca 60%)

​Procenttallet i figuren til højre angiver, hvor stor en procentdel af de 150-250 processer der er i de 3 kategorier. Denne viden er særdeles vigtig i forbindelse med fastlæggelse af ressourceindsatsen i et forandrings-projekt, da indsatsen i forandringen bør være omvendt proportional med procentsatsen for processens vigtighed. Det vil sige, at der bør bruges 60% af arbejdsindsatsen på de 10% væsentligste processer og så videre.

Ved hjælp af APQC procesmodel for Procesindustri og Produktionsvirksomhed har jeg udarbejdet en PCF, som er brugt med stor fordel i nogle virksomheder i de 2 brancher

PCF er en forkortelse af "Process Classification Framework".

Kontakt mig

Ved eventuelle spørgsmål bedes nedenstående formular udfyldes - jeg svarer på din henvendelse hurtigst muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt