Påstand: både “rockermodellen” og ”den klassiske model” er risikable ved mere komplekse transformationer. Høj indholds-, interessent- og teknologisk kompleksitet gør dem ineffektive/ubrugelige.
Nogle ledelser og bestyrelser betragter IT primært som en omkostningsfaktor og et nødvendigt onde, hvilket ofte fører til fokus på teknologiske transformationer, såsom implementering af nye IT-systemer. I disse tilfælde tages ofte kun den teknologiske dimension i betragtning.
Er virksomhedens transformation relativt enkel, kan en af de nævnte modeller anvendes til at løse projektet. Anvendelsesområder for modellerne inkluderer:
Flere IT-leverandører anvender forenklede tilgange til transformationer ud fra ovenstående perspektiv, enten grundet begrænset kompetence eller hensynet til at bevare kundeporteføljen.
Hvis kompleksiteten er undervurderet grundet manglende indsigt i kompleksitet (jf. tidligere artikler i denne serie) kombineres med en forsimplet tilgang og leverandørens forenklede metoder, kan det skabe udfordringer i komplekse transformationer – især hvis processen allerede er igangsat ved brug af en af de omtalte modeller.
Det er her, topledelsens evne til at identificere begrænsninger og ikke ukritisk følge IT-leverandørens anbefalinger bliver afgørende.
Ofte overses væsentlige forhold på tværs af alle tre dimensioner, hvilket øger risikoen for, at virksomheden oplever de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 4.
Både “den klassiske model” og “Rockermodellen” giver begrænset mulighed for fordybelse (“tænke langsomt”) i den indledende fase. Oversete aspekter vil derfor typisk påvirke transformationen sent i forløbet – ofte tæt på “go live” – hvilket kan medføre betydelige forstyrrelser og frustration.
For at kunne vurdere, hvorvidt de beskrevne tilgange er relevante for din virksomheds transformation, er det afgørende at forstå de tre centrale punkter ovenfor og sammenholde dem med forudsætningerne for de to nævnte tilgange.
Ofte benyttes denne også under kommentaren ”og så skal vi bare have standard”. Dette gør blot modellen endnu mere ubrugelig, da dette kræver en væsentlig organisatorisk implementering.
Som det fremgår, er de “grønne” faser ikke en del af den klassiske model, og derved er muligheden for at få projektet bearbejdet tilstrækkeligt og forankret i forretningen fjernet.
De problemer der meget ofte kommer ud af at bruge den klassiske model i et komplekst projekt, samt hvad løsningen på disse problemer er, kan ses her.
Ligeledes kan du se, hvorfor denne model alligevel fejlagtigt bliver valgt her.
