I funderingsfasen af projektmodellen er det vigtigt, og specielt i de større projekter, at projektets succeskriterier bliver bearbejdet. For mig kan disse opdeles i 4 hovedområder, som fremgår af figur1 til højre. Eksempler på alle 4 typer er vist
1. Strategiske succeskriterier kunne f.eks. være fx:
Øget kundetilfredshed
Øget omsætning
Transformation af virksomheden op i det næste udviklingsniveau
Knyttet til kunden (customer Incimacy)
Ideelle og agile processer (Operational exellence)
Produkt lederskab (Product leadership)
At estimatet på interne ressourcebehovet holder, i forhold til det som oplyses i det oplæg der er udarbejdet
At undgå at projektet forøges voldsomt i såvel kroner som ressourceforbruget eksternt
At undgå at vi skal Gå live på den nye løsning, med mange udfordringer og frustrationer
At sikre, at effektiviteten af processerne er tæt på nuværende niveau, når vi går live på løsningen
At sikre, at timeboksen for projektet holder
Tekniske succeskriterier kunne f.eks. være:
At reducere opdateringsomkostninger
At reducere behov for ressourcer til understøttelse af løsningslandskabet
At sikre de rigtige løsningsvalg fra start
At den implementerede løsning består af mest mulig standard
Grundlæggende bør der få væsentlige succeskriterier i et projekt. Det vil sikre at styregruppen, projektledelsen og projektdeltager ved præcis, hvad prioriteringsrækkefølgen er, og herved afkortes beslutningstiden markant.
Det er herefter også vigtigt, at man definerer de nødvendige aktiviteter, som sætter virksomheden i stand til at følge op på, hvorvidt de valgte opnåede succeskriterierne bliver opnået.
Det er også vigtigt at forstå, at det er kombinationen af valget af succeskriterier og projektets kompleksitet, der bestemmer hvilke aktiviteter der er nødvendige at have i til projektplanen. Så der skal være, et velovervejet sæt af succeskriterier der tilvælges, samt en gennemtænkt projektkomplekst, en virksomhed vælger at gennemføre.
Succeskriterierne skal selvfølgelig frembringes med færrest mulige ressourcer. Derfor har jeg prædefineret nogle projekttyper, som indeholder et given sæt succeskriterier og en given kompleksitet. SMV-konceptet er til “Business in a Box” og “Procesprojekter”, ved Enterprise-virksomheder skal så tillægges AMB- og EP-konceptet.
Normalt vurderer jeg et projekts succes efter endt forløb, ved at måle på de kriterier der ses til venstre. Kriterierne er 7 gode områder at vurdere succesraten i et projekt på. Spørgsmålene indeholder en yderligere uddybning af kriterierne for, hvorledes man skal score et projekt. Det skal sikre, at vurderingen bliver mest muligt faktuelt.
Der ud over måler jeg også i større virksomheder på, den modenhedsudvikling organisationen har opnået som følge af projektforløbet.
Ovennævnte bør holdes sammen med en intern evaluering virksomheden selv udfører af projektet.
Hvis i laver scorings-øvelsen på flere projekter, og at i sikre, at i vælger projekter med forskellig kompleksitet. I vil med sikkerhed opleve forskellige score for disse. Ligeledes vil resultatet ofte blive, at ved projekter med stor kompleksitet vil scoren blive laver end ved projekter med lille kompleksitet.
Hvis i ender med en score i de viste kriterier mellem 4 og 5 for et projekt, kan jeg med sikkerhed sige, at organisationens projekt- og procesmodenhed er stor i virksomheden.
Hvis scoren derimod bliver lavere end 3½, er der med sikkerhed plads til en forbedring, og at virksomheden får alt for lidt for de ressourcer og penge, som denne har investeret i projekter
Konklusionen vil med sikkerhed være, at det er projekter med stor kompleksitet, der kunne være behov for hjælp, og den hjælp vil med sikkerhed kunne findes i modellen.
Jeg har faktisk i et tidligere projekt prøvet at lave en analyse sammen med en kunde, som havde et projekt, der var fejlet meget. Investeringen var tredoblet, og forsinkelsen var mere end et år. Scoret af de generiske succeskriterier gav et resultat på 1,2 (af 5 mulige). Efterfølgende lavede vi en øvelse indeholdende:
Konklusionen var, at virksomheden ville have brugt væsentlig færre timer i projektet, og ville have sparet mange penge og havde fået en væsentlig bedre IT-arkitektur at bygge videre på, såfremt undladte aktiviteter var blevet gennemført, og gennemtænkte metoder og værktøjer var blevet benyttet, i konkrete aktiviteter som var fejlet.
Herunder vil jeg forsøge at beskrive de væsentligste fejl, som en virksomhed vil lave omkring deres projekter.
For det første undervurderes meget ofte projektets kompleksitet og dermed type. Den tekniske kompleksitet er ofte rimelig korrekt, men den forretningsmæssige og organisatoriske kompleksitet er undervurderet eller helt ”glemt”.
Dette medfører til tider valget af en for simpel projektmodel med for få aktiviteter samt en projektleder, der måske mangler erfaring med netop at drive den forretningsmæssige og organisatorisk del.
For det andet fejlvurderes kravene ofte til de tekniske discipliner i projektet. Fejlvurderingen er ofte:
For det tredje får man ikke bragt ledelsen i spil, til at:
Ovennævnte vil desværre altid store konsekvenser for projektet udstrækning og opnåelsen af dets succeskriterier.
Et fjerde emne som jeg føler en speciel trang til at dvæle ved, og det er ”Estimatet” og afvigelse i denne.
De 4 områder som jeg plejer at opdele estimat-opfølgningen efter, når slutresultatet skal gøres op efter endt projekt, kan ses i figur 3. Efter min opfattelse bør de enkelte områder håndteres på følgende måde:
Det er indlysende, hvis en virksomhed er startet med et meget upræcist scope, og en it-leverandør har ladet det ske, bliver det umuligt at opdele afvigelser efter de 4 punkter. dette resulterer ofte i nogle meget opslidende diskussioner for begge organisationers medarbejder.
Mosgaard Consulting
CVR-nummer: 26114144
Østre Kirkevej 30, 7400 Herning
Klik her for rutevejledning
Copyright © 2024 | Moesgaard Consulting ApS