“For stor en hammer” er lige så forkert som “for lille en hammer”. Så det vigtige i et projekt er at vælge den rigtige “hammer”.
Påstand: Hvis købende virksomhederne af transformationer lavede et væsentlig bedre forarbejde omkring præcisering af behov og modning af organisation end de fleste, vil succesraten i transformationen og forventningsafstemningen ville være væsentlig forbedret, og mange bekymringer vil være undgået.
Hvis de to tidligere præsenterede modeller ikke vurderes som dækkende for virksomheds transformation, præsenteres her en tredje model, der er udviklet på baggrund af min erfaring med digitale transformationer over flere årtier.
Erfaringen inkluderer forståelse for:
Denne samarbejdsmodel er udarbejdet som en skalerbar løsning, tilpasset forskellige grader af kompleksitet i transformationsprojekter. Det vil sige at modellen også favner de mere ”simple” transformationer, og kan erstatte både ”Rockermodeller” og den ”klassiske model”.
Den simple løsning på dette er, at interessenterne blot skal bruge mere tid sammen, for at sikre, at videns-opsamlingen og overdragelsen sker rigtigt Figur 1. Men det er nok de færreste, der er interesseret i den løsning alene, da dette vil gøre projektet dyrere. Den rigtige løsning er:
Alt ovennævnte styret af en projektleder og med den nødvendige involvering og ressourcer fra forretningen.
Med den rigtige projektmodel inklusiv strukturerede metoder og værktøjer og styret af den rigtige mand er min påstand, at et kompliceret projekt kan gennemføres for færre ressourcer, end der bruges i klassisk projektforløb i dag og det samtidig med, at projektet vil opleve en væsentlig høje kvalitet.
Nu mangler vi den overordnede model, som kan understøtte løsningen, der er skitseret i foregående afsnit!
Jeg har i mange år arbejdet med komplekse projekter, og har fået kombineret forandringsledelse og en del metoder og værktøjer fra gængse modeller (se væsentlige erfaringer), . Derigennem er opnået en model, som tidligere har bevist, at den kan minimere udfordringerne i, og optimerer succes i komplekse projekter.
En sådan model kan ses til venstre, og der er følgende kommentar til modellen:
Metoden, som jeg arbejder efter omkring modellen, er, at ”jeg vil lære jer at fiske i stedet for at fiske for jer”, og jeg arbejder primært med Enterprise- og Proces-projekter.5
