For at opnå den samme succes i et enterpriseprojekt, skal der være flere metoder og værktøjer til stede, end der er ved et procesprojekt.
De yderligere elementer der skal understøttes i et enterprise-projekt, er følgende:
EP-Koncept 1 (IT-strategi)
Ud over oven nævnte, skal der være yderligere fokus på projektledelse på et helt andet niveau (ofte programledelse) end ved et procesprojekt, understøttet af en styregruppe og en ledelse, og igen med fokus på at lade de rigtige ting ske.
Se case story fra Hummel, KVIK og NORDEX Food her, om deres oplevelse ved at arbejde med.
Se her hvilke brancher jeg har erfaringer med
Målsætningen med EP-konceptet er, at accelerere arbejdet med opsamling og overdragelse af viden i forandringsprojekter og samtidig inden for en ramme, som gør det ressourcemæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk forsvarligt for større virksomheder.
Konceptet er udviklet til virksomheder fra 50+ bruger og op til mange hundrede bruger. Til venstre er præciseret 2 projekttyper, men dybest set kan metode og værktøjer, håndtere mange flere bruger og koncernstruktur.
Grundværktøjerne er de samme, som benyttes under procesprojekterne dog tilføjet nogle yderligere features, metoder og værktøjer, til at understøtte den yderligere kompleksitet.
Grundværktøjerne og metoder er baseret på et internationalt anerkendt proces-værktøj, som jeg har tilført mine forretningsviden og erfaringer om it-projektet, som jeg har opsamlet igennem de sidste 40 år. Tilføjelserne til procesværktøjet er gjort for at gøre værktøjet mere praktiske anvendelige og orienteret imod it-projekter, og for at sikre, at virksomhedernes medarbejder kan udføre en større del af arbejdet selv.
Grundværktøjer og metoder er i tidligere projekter integreret i flere af de gængse projektmodeller.
Konceptet har til dato været brugt i følgende brancher: Fashion-, Fødevarer-, Handels-, Produktions- og projekt-virksomheder.
Forretningsanalysen vil typisk være et forløb minimum af 2½ måneders varighed. Slutresultatet skal tendere en it-strategi.
Herefter vil virksomheden have et præcist af kravene fra forretningen, samt input til et relistisk billede af de nødvendige løsninger for at dække forretningskravene.
Ved enterprise projekter vil løsningslandskabet altid indeholde flere væsentlige løsninger. Eksempler på væsentlige løsninger kan være:
Det er typisk ambitionsniveauet indenfor de enkelte funktionsområder, der afgør, om virksomheden skal forfølge en ”One in all-strategi” eller ”Best of breed-strategi”.
Dette er ensbetydende med, at materialet skal skilles i flere dele
Hele forløbet inklusiv implementering af den nødvendige løsninger, vil ofte vare mellem 24 og 48 måneder afhængigt af nødvendige antal løsninger, tilgængelige ressourcer egen modenhed og kompetencer i virksomheden.
I afsnit 1 er forklaret, hvad EP-konceptet har fokus på ud over et præcist scope og kontraktsstøtte, som er indeholdt i SMV-konceptet.
Til højre i figur som udpeger de væsentlige hovedområder, som EP-konceptet favner ud over SMV-konceptet. Nogle moduler og værktøjer skal med sikkerhed bruges, og andre benyttes kun, når behovet konstateres, eller når ledelsen udtrykker, at de ønsker disse brugt, for at opnå en modenhedsudvikling af organisationen.
De discipliner som jeg oplever, virksomhederne har størst brug for hjælp til, og som klassiske it-leverandører ofte ikke understøtter tilstrækkeligt, er:
Årsagen til at der ikke er den fornødende fokus på oven nævnte punkter, kan være mange, men de væsentligste årsager er:
Hver gang jeg f.eks. udtrykker, at der er behov for 2-3 måneders arbejde til test og forankring, efter at løsningen er funktionstestet af it-leverandøren sammen med procesejerne, udtrykker alle it-leverandørene, at det ikke er nødvendig. Men det er hver gang vist sig, at det var nødvendigt, hvis et af succeskriterierne var sikker implementering.
De afledte effekter af min deltagelse i et projekt vil typisk være:
For at kunne påvise udviklingen i punkt 1 og give en handlingsorienteret anbefaling til fremtiden, evaluerer jeg også de projekter, jeg deltager i på:
Resultatet af en relativ dårlig score i ”klassiske udfordringer” medfører nemlig med stor sandsynlighed et ekstra stort forbrug i projektet af interne ressourcer og givetvis også ekstra omkostninger til eksterne leverandør. Så disse er gode indikatorer for udviklingsmuligheder.
Når man udvikler sin projekt- og procesmodenhed, udvikler man bl.a. også sin evne til at reducere virkningen af ”de klassiske udfordringer”, bedre end det er sket tidligere. Så igen giver disse en god indikation af, hvor der er mulighed for i fremtiden projekter og forandringer, at kunne spare ressourcer såvel internt som eksternt.
Link til ydelser til Enterprise-projekter er her
Link til kompetenceudvikling til enterprise-projekter er her
Er du i tvivl om, det er et EP-koncept, du vil gennemfører, så er der et link til ”en mere simpel model” her (SMV-konceptet)
Mosgaard Consulting
CVR-nummer: 26114144
Østre Kirkevej 30, 7400 Herning
Klik her for rutevejledning
Copyright © 2024 | Moesgaard Consulting ApS
